Vedligeholdelse
Bevarelsen af en god klang og en lang levetid for et instrument hænger tæt sammen med vedligeholdelsen og behandlingen af instrumentet.
1: Instrumentet skal stemmes mindst en gang om året og regelmæssige eftersyn med efterregulering og intonation er en nødvendighed for at sikre, at instrumentet fungerer optimalt. Book din stemning her.
2: Instrumentet skal placeres i omgivelser med en stabil temperatur omkring 20 C og en relativ luftfugtighed på mellem 45-60%. Desuden bør instrumentet ikke placeres i direkte sollys i nærheden af radiatorer, uisolerede ydermure eller yderdøre.
3: Instrumentets overflade kan vedligeholdes med poler- og rensningsmidler.
4: Klaviaturet er let at rengøre med en klud opvredet i almindeligt vand.
Værd at vide: Et nyt instrument har en tilpasnings- og udviklingsperiode på op til 2 år før det er klangeligt og stemmemæssigt stabilt.
Raslen og klirren fremkommer som regel ved at en genstand er faldet ned i instrumentet eller ved at genstande udenfor instrumentet bringes i svingning af en tone i instrumentet.