Steinway Festival 2016

Den 24. Steinway Piano Festival var tilbage, hvor det hele startede i 1987 – Lille Sal i Aarhus Musikhus. 39 unge danske pianister var klar til en festlig dag, hvor de kunne mødes og spille for hinanden i en venskabelig dyst om at repræsentere Danmark ved den Internationale Steinway Piano Festival i Hamborg senere på året.
Vinderne i den første festival i 1987 var Marie Rørbech, Christina Bjørkøe og Katrine Gislinge, så det var spændende at se
hvem der fra en ny generation af unge pianister skal følge deres fodspor.
Niveauet var højt! Den yngste gruppe blev vundet af William Patrick Guldfred, som spillede Rachmaninov Etude-Tableaux
op 33 nr. 8, samt nyere musik af komponisten Liebermann.
Anden plads gik til Valdemar Wenzel Most på 10 år, som imponerede med sin fremførelse af ny musik.
Gruppe B for de 12-14-årige var stærkt besat og konkurrencen var hård. Første præmien gik til Rune Leicht Lund på 12 år i
et tæt opløb med Dina Elena Draugsvoll og Niklas Sørensen som delte anden pladsen.
Den ældste gruppe blev overraskende vundet af nordjyden Kasper Larsen. Kasper spillede Rachmaninovs Præludium op 23
nr. 3, men særligt hans opførelse af den nye musik komponeret af Vine gav stor anerkendelse hos juryen, som også
uddelte prisen for bedste udførsel af ny musik til Kasper. Juryen valgte Rune Leicht Lund til at repræsentere Danmark ved
den internationale Steinway Festival i Hamborg senere på året.

arrow_upward Call Now Button