I denne episode har vi fornøjelsen af at tale med en af Danmarks mest markante og anerkendte pianister, Tanja Zapolski. Hun tager os med tilbage til barndommen i Ukraine og fortæller om sine første møder med klaveret og den musik, der skulle forme hendes liv.
Vi taler om, hvorfor musik rører os så dybt, og hvorfor Tanja ikke er optaget af genrer, men hellere vil udfordre de klassiske traditioner. Hun deler også åbent om den modstand, hun har mødt undervejs – og hvordan hun alligevel er blevet en af de mest synlige skikkelser på den danske klassiske scene, blandt andet gennem tv-programmer som Den klassiske musikquiz og Piano.
Samtalen berører også tidens længsel efter fordybelse, og Tanja fortæller rørende om sin sidste tid med sin far, hvor hun fandt et flygel på hospice – en oplevelse, der fik stor betydning for afskeden. Til sidst giver hun et personligt og stærkt råd til alle, der beskæftiger sig med musik. En åben og inspirerende samtale med en stor personlighed, der tør gå sine egne veje.
Gæst:
Tanja Zapolski
Vært:
Emil Bjørn (eb@piano.dk)
Producer:
David Graversen (dg@piano.dk)
🎶 Juhl-Sørensen podcast er en podcast dedikeret til klaveret og de mennesker, der bringer det til live. Vi tager dig med bag kulisserne i den musikalske verden og møder nogle af Danmarks mest anerkendte pianister, producere og sangskrivere.
I hver episode dykker vi ned i klaverets betydning for deres liv og musik: Du vil høre personlige anekdoter, få indsigt i deres arbejdsgange og lære om de øjeblikke, hvor musikken opstår mellem tangenterne.
Juhl-Sørensen Podcast er for dig, der elsker musik og drømmer om at lade klaveret blive en del af din hverdag. Vi håber, du bliver inspireret til at tage plads ved klaveret.
🎹 Juhl-Sørensen Podcast er præsenteret af Juhl-Sørensen. Skandinaviens største forhandler af klaverer. Vi er eneforhandler af Steinway & Sons i Norden, og har butikker i København, Aarhus, Stockholm, Oslo og Helsinki.
🎵 Find os her:
Hjemmeside: https://piano.dk/
Instagram: https://www.instagram.com/juhl_sorensen/
Facebook: https://www.facebook.com/piano.dk
Tiktok: https://www.tiktok.com/@juhl_sorensen?lang=da