I 160 år har Steinway & Sons repræsenteret det bedste inden for flygel og klaverbygger traditionen. Steinway familien skabte via sine sindrige patenterede opfindelser det moderne flygel som vi kender det i dag, og som foretrækkes af mere end 98% af Verdens pianister.

Succesen bag Steinway er opnået ved, at firmaet aldrig er gået på kompromis når det gælder kvalitet og holdbarhed. Det tager den tid det tager at bygge ét eksemplar af et Steinway, og det er bestemt værd at vente på.

Steinway Model O-180

Steinway Model O-180

 


Hvorfor vælge Steinway ?

Udvikling

Steinway har altid gennem tiderne udviklet og forbedret sit produkt. Derfor kommer Steinway til stadighed med nye ideer og forslag til, hvordan man når den ultimative drøm om det perfekte flygel. Målsætningen om at skabe det bedste, er det der gør Steinway til det unikke flygel det er i dag. Man kan faktisk sige at Steinway & Sons flyglet er idealet som alle andre flygelfabrikanter forsøger at nå i deres egen produktion.

Steinway bro

Håndværk & kvalitet

Siden begyndelsen i 1853 har Steinway haft som mål at skabe Verdens bedste flygel. Teorien bag Steinway er og har altid været, ikke på nogen måde at gå på kompromis. Det er ensbetydende med at Steinway udvælger de bedste materialer til bygning af deres instrumenter og at de anvender den tid der skal til for at bygge godt og forsvarligt. De bedste og hårdeste træsorter anvendes til et Steinway for at give bedre klang og længere holdbarhed.

Hammerhoveder

Lyd og anslag

Mange professionelle pianister påstår, når de lytter til en CD, at de kan høre når det er Steinway der spilles på. – Der kan være noget om snakken. Steinways tone frembringes ved den specielle måde instrumentet er konstrueret på og ved de gode materialer der anvendes. F.eks. kommer hammerhovedets hårdt pressede fine uld, fra dyr der har modtaget specielt sammensat foder for at give ulden en ekstra god kvalitet.

Anslaget i et Steinway er også helt unikt. Ved den måde mekanikken er opbygget på og tangenterne afvejet, opnår man stor anslagspræcision og kan forme tonen på en ganske særlig måde. Hvor andre instrumenter enten kan spille højt eller stille er der på et Steinway langt flere facetter at gøre godt med.

Jernramme

Investering

At investere i et Steinway er at investere i fortid, nutid og fremtid.

Kunder der har købt et Steinway vil kunne fortælle, hvor god en investering de dengang gjorde – ikke kun i forhold til deres spilleglæde, men også økonomisk. Et nyt Steinway stiger årligt ca. 3% og da der ikke bygges mange på verdensbasis er brugte Steinway i meget høj kurs. De sælges derfor til gode priser – mange gange mere end det man i sin tid købte instrumentet for.

De færreste sælger dog deres Steinway, men lader det i stedet gå i arv til glæde for kommende generationer.

Steinways gode navn

I dag anvendes Steinway i 98% af Verdens koncertsale.

97% af Verdens pianister anvender flyglet i deres daglige arbejde.

Vi har fortalt dig lidt om, hvorfor vi anbefaler Steinway. Kom ind hos os, prøv instrumenterne og fortæl hvorfor du ville vælge Steinway.